15/07/2026 0 Kommentarer
Biblen og quigong
Biblen og quigong

Kan man forbinde bevægelse, åndedræt og en meditativ stemning med tanker og ord fra Bibelen, bøn og salmesang? Ja! Det tror vi på. Vi har tidligere forsøgt os, og nu gør vi det igen.
Uddannet Qigong-instruktør Trine Harries og sognepræst Kristina Løvenstrøm mødes i kirkerummet to gange i løbet af vinteren og forsøger at lade kirkens ord bosætte sig ikke bare i forstanden – men også i kroppen! Kristendom er en måde at leve på, der virker fra hjertet, men når vi går i kirke, handler det tit om at bruge sine ører og sin forstand. Vejen fra øre til hjerte kan være lang – og erfaringen fra vores pilgrimsvandringer, retræter og toningsaftner viser, at noget bliver nemmere, når kroppen får lov at være i bevægelse, samtidig med at Guds ord, bøn og sang får plads.
I løbet af timen forsøger vi at forbinde de kinesiske, rolige bevægelser (stående eller siddende), med ord fra Bibelen. Timen vil altså veksle mellem kropslige øvelser og læsninger. Vi slutter af med at bede fadervor og synge en enkelt salme sammen. Begge gange har sit eget tema – første gang vil kredse om temaet Hvile. Anden gang Håb.
Alle er meget velkomne til at deltage, der kræves ingen forkundskaber, og det er gratis at være med. Tilmelding er ikke nødvendig – man møder bare op i kirkerummet lidt i fem.
Trine Harris, Qigong og Kristina Løvenstrøm, sognepræst
Kommentarer