Aktiviteter for børn og familier
Vi har en bred vifte af aktiviteter for børn og familien.
Lige fra babysalmesang, tumlingesang, børnekor, meditation, bibelkreds, strikkecafé til koret "Sangglæde", der har base i vores konfirmandstue.
Se under punktet "aktiviteter" om hvornår aktiviteterne finder sted - og kom og vær med i Vindindinge Kirke - sognets naturlige midtpunkt !
Babysalmesang. Syng og dans med din baby!
Babysalmesang er en hyggelig stund for babyer og deres voksne. Vi synger og laver små bevægelser til salmerne og musikken i kirkerummet. Efter en lille halve time bliver vi i kirkerummet og drikker en kop kaffe eller the sammen. Babysalmesang handler ikke om at kunne synge, men om at være sammen og nyde musikken, nærværet og fællesskabet.
Vi starter et hold op, når der er mindst 6 tilmeldte. Babysalmesangen er planlagt til at foregå på torsdage fra kl. 11:15 til 12:45.
Derfor er du meget velkommen til at skrive til vores præstesekretær , hvis du kunne tænke dig at være med. Når der er nok interesserede, sender vi nærmere information ud.
Skriv til Michael Gertsen på mail: mig@km.dk, hvis du vil høre mere eller gerne vil på listen til næste hold.
Tumlingesang -når babyerne er blevet lidt større, typisk fra 1-3 år.
Til tumlingesang laver vi mange af de samme ting, som vi laver til babysalmesang, blot begynder børnene efterhånden at stå mere op, mens de laver fagter, synger og danser med.
Vi bevæger os rundt i kirken og oplever hvordan lyden er når vi er i koret eller sidder på bænkerækkerne.
Efter sommerferien 2026 begynder vi igen torsdag, d. 13. august og det er fra kl. 9:30 - 11:00