strikkecafé

strikkecafé

strikkecafé

Tirsdag 26. maj 2026, kl. 15:00
Konfirmandstuen, Bøjdenvej 116, Vindinge, 5800 Nyborg

Til Vindinge Kirkes nye sognebørn har strikkedamerne med stor omhu gennem vinteren produceret mange dåbsklude, som præsten bruger til at tørre et dåbsbarn i hovedet med efter dåben, og derefter gives dåbskluden til forældrene som et minde om dagen. 

Denne forholdsvis nye tradition spreder dobbelt glæde både hos strikkedamerne, som mødes hver tirsdag og hygger sig, og hos forældrene, som modtager den lille foræring.

Vi går mod sommer og varmere tider, og strikkecafeen nærmer sig en ferie. Men du kan stadig nå at være med og opleve fællesskabet, for der bliver strikket hver tirsdag fra klokken 15.00 til 16.30 frem til og med den 26. maj. Man skal ikke tilmelde sig. Man skal bare møde op i konfirmandstuen tirsdag eftermiddag, hvor der er kaffe på kanden. Alle er hjerteligt velkomne.

Hvis du har spørgsmål til strikkecaféen, kan du kontakte sognemedhjælper Birgitte Kjær på telefon 26 83 80 43 eller kiku@vindingekirke.dk

Du vil måske også kunne lide...